Café

Når du står ved hovedindgangen, kan du kigge op til den store Multisal på 1. sal.

Det er her, vores aktivitetsafdeling ”Kulturcafeen” ligger. Her vil der være mulighed for at mødes med andre beboere til en hyggestund med en god kop kaffe. Det er også her vores store fester holdes.
Løbende vil der være aktivitetstilbud i form af banko, foredrag, sang, musik, dans og meget andet.
Johannesgårdens Kulturcafé arrangerer også udflugter i vores egen bus, så der er mulighed for at shoppe i Rødovre Centrum, hvis behovet er for det, men også mere kulturelle oplevelser er mulige. 

Johannesgården har også et tilbud, der hedder Pusterummet. Det er åbent tre formiddage om ugen, og man er velkommen til at komme ind og få en kop kaffe og en hyggelig sludder. Her mødes mande- og dameklubben også til hyggeligt samvær. Pusterummet tilbyder også reminicens til beboere, hvor hukommelsen svigter, og hvor ro skaber tryghed i en mindre enhed.